Skip to content

OPSKRIFT PÅ MAGISKE MINTKUGLER

Posted on
OPSKRIFT PÅ MAGISKE MINTKUGLER

Uha, de her kugler er altså bare megalækre, men det kræver naturligvis, at du kan lide mint. I alle de år, jeg har serveret dem, måske 6-7 år, har kun oplevet én enkelt, der ikke har kunnet lide dem, fordi hun ikke kunne lide noget med mint overhovedet, haha, men ellers har alle været helt vilde med dem, endda børn selvom der ikke er et gram af raffineret sukker i. Yes!

Jeg bruger økologisk medjool dadler, de allerbedste og blødeste af slagsen og de findes i 1 kg. kasser i grøntafdelingen hos feks. Irma og Superbrugsen. Og ellers fås de også lidt mindre pakker, og kan du ikke finde dem, så snup dem du kan få, allerhelst økologiske, så du slipper for alle sprøjtegiftene.

I år serverer jeg dem for mine yogahold som en lille hyggelig juleafslutning og så egner de sig altså også formidabelt i juleslikskålen. Det er testet utallige gange….

EN PORTION MAGISKE MINTKUGLER

350 gr dadler (husk at fjerne sten)

4 spsk kakaopulver

4 spæk kakaonips

4 spsk kokosolie

1 lille nip salt

Ca. 5 dråber pebermynteolie (jeg bruger den fra Urtegaarden og køber den i Helsekosten)

SÅDAN GØR DU

Smid det hele i foodprocessoren, tilføj lidt kærlighed og magi og kør så det hele til en ensartet masse. Tril dem i passende størrelse og rul dem i kakaopulver. Opbevares på køl.

OBS. Har du ikke en foodprocessor, så kan du også hakke dem fint i hånden, det kræver bare en god mængde tålmodighed og her egner medjool dadlerne sig altså bedst.

 

Fra mit hjerte til dit, Hey namaste Mette ♥

LÆS OGSÅ

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
og modtag nyt fra HEY NAMASTE