Skip to content

YIN RESTORATIV YOGA OG VEGANSK FROKOST D. 7. AUGUST

August 7, 2021

YIN RESTORATIV YOGA OG VEGANSK FROKOST D. 7 AUGUST

Kom ned i kroppen og land blidt og blødt og nyd herefter en dejlig vegansk og glutenfri frokost med masser af nærvær og samvær i Sluseholmens lille, nye eksklusive yogastudio.

Workshoppen er perfekt for dig, der trænger til en pause og ønsker øget ro i krop og sind. Både yin og restorativ yoga er fantastisk afslappende, beroligende og har en positiv effekt på at slippe spændinger og stress.

Yin yoga er en stille, meditativ yogaform og restorativ yoga kaldes også for genopbyggende yoga og hjælper ved fysisk, følelsesmæssig eller mental træthed. Formålet med øvelserne er, at afbalancere dit nervesystem, genoplade batterierne, få kontakt til dit åndedræt og skabe mere balance og harmoni.

I øvelserne bliver du støttet af puder, blokke og tæpper, så det er nemmere at give efter og dermed øges fleksibiliteten Det er en indadvendt yogapraksis og stillingerne vil blive tilpasset dig og din krop. Ved hjælp af øjenpuder, vendes opmærksomheden indad og her gør du så lidt, så blidt som muligt og bliver i stillingerne i 3-10 min. Vi slutter af med en dejlig afspænding, savasana.

I studiet er der yogamåtter, varme tæpper og diverse redskaber, så kom blot som du er.

Yogalærer og køkken-nørd Mette Ørum sørger for den dejligste yogaundervisning og serverer en økologisk, vegansk og glutenfri frokost, som nærer kroppen og sanserne.

TID

Lørdag d. 7. august kl. 11.00-14.00
Max. 6 deltagere

PRIS

450 kr. inkl yoga og frokost

BEMÆRK VENLIGST

At Hey Namaste yogastudio har studiohund, nemlig skønne, milde Old english sheepdog Millie fra august 2020.

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
og modtag nyt fra HEY NAMASTE