Skip to content

UDSKUDT PGA COVID RESTRIKTIONER/REST AND RELAX – RESTORATIV YOGA MED YOGA NIDRA D. 16. JANUAR

January 16, 2021

UDSKUDT PGA COVID RESTRIKTIONER/REST AND RELAX – RESTORATIV YOGA MED YOGA NIDRA D. 16. JANUAR

En blid, afspændende og stille workshop for dig, der trænger til en pause fra hverdagen og øget ro i krop og sind. Denne yogaform er fantastisk afslappende, beroligende og har en positiv effekt på at slippe spændinger og stress.

Restorativ yoga kaldes også for genopbyggende yoga og hjælper ved fysisk, følelsesmæssig eller mental træthed. Formålet er at afbalancere dit nervesystem, genoplade batterierne og skabe mere balance og harmoni.

I øvelserne bliver du støttet af puder og tæpper, så det er nemmere at give efter og dermed øges fleksibiliteten Det er en indadvendt yogapraksis og stillingerne vil blive tilpasset dig og din krop. Ved hjælp af øjenposer, vendes opmærksomheden indad i denne skønne yogastund. Her gør du så lidt, så blidt som muligt og bliver i stillingerne i 20-30 min.

HVAD ER YOGA NIDRA

Yoga nidra er yogiens søvn, en dybdeafspænding, hvor man vil blive guidet ind i en dyb, meditativ tilstand. Det kaldes også for  ‘vågen bevidsthed’, da det er meningen, at man holder sig vågen under afspændingen for, at opnå den fulde effekt. Dog kan man let falde i hen undervejs i den lange yoga nidra, som varer 20-30 minutter og det er helt ok, for sindet er stadig lyttende og registrerer, hvad der sker, mens kroppen sover.

Resultatet af yoga nidraen er en dyb ro og afstressning af hele systemet og så viser undersøgelser da også, at 30 minutters yoga nidra svarer til 4 timers søvn!

Tag gerne en trøje og et par tykke strømper og en trøje med, da kroppens temperatur falder, når den slapper af.

I studiet er der yogamåtter, varme tæpper og diverse redskaber, så kom blot som du er. Der er ingen forudsætninger for at deltage uanset alder, køn, smidighed og der tages hensyn til den enkelte.

Yoga er et fantastisk redskab for krop og sind, da det virker beroligende, styrker din kropsbevidsthed, selvværd og selvtillid. Vi slutter workshoppen af med en varm kop the.

Der er KUN 6 pladser på workshoppen.

TID

D. 16. januar, kl.  kl. 13.30-16.00
Max. 6 deltagere.

PRIS

500 kr.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
og modtag nyt fra HEY NAMASTE